WWW.Mohrondo.dk Mohrondoløbet

137 spejdere deltog i Mohrondoløbet 2012

 

I weekenden 10. – 11. marts deltog 137 friske og veloplagte spejdere og FDF’ere i et meget vellykket Mohrondoløb, der var arrangeret af Sct. Georgs Gilderne i Vestsjælland. Spejderne og FDF’erne fordelte sig på 24 patruljer

Temaet for årets Mohrondoløb var inspireret af Harry Potters univers. Spejderne og FDF’erne var blevet optaget som kursister på Hogwarts Skole for heksekunster og troldmandsskab, hvor viceinspektør McGonagall bød dem velkommen.

Ved ankomsten Hogwarts Skole, som i dagens anledning var henlagt til Skælskør, blev patruljerne fordelt på fire kollegier ved hjælp af en fordelingshat. I Gryffindor kollegiet fik dem med løvehjerte plads, det var der, de tapre boede, og hvor handlekraften herskede. I Hufflepuff fik stræberne plads, de var loyale, gode og venners ven, det var hvad huset krævede. I Rawenclaw spirede visdommen, det var for dem, der satte lærdom og fordybelse i højsædet.  Endelig var der Slytherin, det var kollegiet for dem, der ingen midler skyr for at nå deres mål.
 
I løbet af lørdag eftermiddag skulle deltagerne vise, at de kunne orientere sig i ter-rænet, så de kunne kvalificere sig til at løse nogle spændende opgaver, der ventede dem i nattens løb.

Spejderne og FDF’erne var herefter blevet optaget på den fineste og bedste skole for heksekunster og troldmandsskab i landet, men de kunne ikke slappe af og dovne, for i nattens løb skulle de lære og udvikle sig.

Efter aftensmaden fik patruljerne udleveret et kort, der viste, hvor de 8 fag, de skul-le lære, var placeret. Det kunne nemlig være svært at finde rundt på de hundredvis at stier, hvor nogle var brede og lyse, mens andre smalle og mørke. Området var stort og rummede mange farer.

Når patruljerne kom til de forskellige fag, var det vigtigt at de ydede en god indsats, så de kunne samle point til deres patrulje og deres kollegium.

Med ordene Skvat, Splat, Dingenot, Tagfat blev patruljerne sendt ud i natten.

Det første fag var hos professor Quirrell, hvor patruljerne kunne støde på den store edderkop, Aragog. For at undgå at blive taget til fange, skulle patruljerne følge en afmærket rute gennem en labyrint, og efterfølgende tegne et magisk kort over ru-ten i den forbudte skov.

Det andet fag var hos professor Sinistra som underviste i astronomi. I troldmands-verdenen er det nemlig vigtigt at kunne orientere sig om natten ved hjælp af stjer-nerne. På en stjernehimmel skulle patruljerne bestemme 5 stjernetegn og selv kon-struere to andre.

Professor Spire bød knoldesparkerne velkommen til det tredje fag, som var botanik. Professoren skulle lære dem om planter, deres egenskaber til at helbrede eller for-gifte, og deres optimale vækstbetingelser og det bedste tidspunkt for høst. 

I det fjerde fag forventede professor Snape punktlighed, koncentration og lydhørhed i sin time. Her skulle nemlig fremstilles eliksirer, og det krævede de rette ingre-dienser, i den rette mængde og især ved den rette temperatur, så eliksiren kunne få den rette virkning.

I femte fag handlede det om dyrene, blandt andet drager, katte, rotter, frøer og ugler. Især uglen var uundværlig, da den bruges til alle Hogwarts forsendelser.

Professor Bathsheba underviste i det sjette fag som handlede om at kommunikere. Selv om det ikke var det mest populære fag på Hogwarts, så var det vigtigt for troldmænd at kunne kommunikere, uden at mugglerne kunne tyde det de skrev.

Alle troldmænd skal kunne mestre flyvning på kost, og det skulle Madam Hooch lærer patruljerne i det syvende fag. Hvor de dygtigste ville blive udtaget til kolle-giets Quidditch hold, hvilket ville være en stor ære for deres kollegium.

I ottende fag oplæste professor Binns i en monoton og kedelig tone historien om det hemmelige magiske samfunds oprindelse. Alt på Hogwarts er en del af dets hi-storie. Alle væsener er forbundet, og troldmandsskolen på Hogwarts har eksisteret i over 1000 år. Patruljerne skulle herefter, ved hjælp af nogle pinde med påskrevne ord, kunne gengive hvad der forekom i historien.

Efter at have gennemgået de otte fag på Hogwarts var tiden kommet til den afslut-tende eksamen, hvor professor Dumbledore modtog patruljerne for at bedømme, om de havde gjort sig fortjent til at blive på Hogwarts.

Kl. 01:00 var det tid til at få lidt natmad. Herefter gik nogle meget trætte spejderne og FDF’ere i soveposerne og fik lidt søvn, inden de søndag morgen kl. 08:30 skulle have morgenmad. Efter de havde pakket og gjort rent efter sig, sluttede søndagen med præmieoverrækkelse.

Under Mohrondoløbet blev der optaget en film, som skal vises under åbningsshowet ved Spejdernes Lejr 2012, Jamboree Denmark 2012 ved Holstebro. Lejren holdes fra den 21. – 29. juli 2012. se mere under: www.spejderne.dk

Vinderne af Mohrondoløbet 2012 blev Skovfolket, KFUM Spejderne, Verninge, der for andet år i træk vandt Mohrondostammen. Natløbet blev ligeledes vundet af Skovfolket. Nr. 2 blev Oxerne, DDS Solskinstroppen, Skælskør og på 3. pladsen kom De Hårde Hunde, DDS Gørlev. Turnout præmien gik til Flammen, DDS 2. Hellig An-ders Gruppe, Slagelse.

 

Vindende Patruljer

Vandrepræmien